
Forældre i samværskrise
Når kontakten til dit barn gør ondt
Psykoterapi til forældre i samværskrise
At miste eller få begrænset kontakten til sit barn kan være en af de mest smertefulde livskriser, man kan stå i som forælder.
Måske står du midt i en samværskonflikt. Måske oplever du, at relationen til dit barn har ændret sig, at dit barn trækker sig, eller at du ser dit barn langt mindre, end du ønsker – måske slet ikke.
For nogle føles det som at miste et menneske, der stadig findes.
Samtidig forventes det ofte, at du fortsætter med at fungere. Passe dit arbejde, være noget for andre og forholde dig roligt til beskeder, møder, myndigheder og beslutninger, mens du indeni måske er fyldt med sorg, vrede, frygt og afmagt.
Her kan psykoterapi være et sted, hvor fokus ikke er på sagen – men på dig.
Når du føler dig skubbet ud af dit barns liv
Nogle forældre oplever gradvist at miste den kontakt og relation, de tidligere havde til deres barn.
Skal jeg kæmpe mere eller træde et skridt tilbage?
Skal jeg skrive til mit barn?
Hvordan bevarer jeg kontakten uden at lægge ansvar over på barnet? Og hvordan passer jeg på mig selv, mens jeg forsøger at være den stabile voksne?
I terapien afgør vi ikke, hvem der har ret eller forkert i konflikten.
Vi arbejder med, hvordan du kan bevare din ro, værdighed og retning som forælder, også når meget ligger uden for din kontrol.
Måske genkender du noget af dette
Du kan opleve:
• en stærk længsel efter dit barn
• magtesløshed og konstant tankemylder
• vrede over den anden forælder eller systemet
• skyld og tvivl på dig selv som mor eller far
• frygt for at miste relationen permanent
• søvnproblemer og koncentrationsbesvær
• et stort behov for at analysere beskeder, hændelser og tegn
• problemer med at være nærværende i resten af dit liv
• belastning af dit parforhold eller andre relationer
• følelsen af, at konflikten efterhånden fylder alt
Det er netop disse sider af en samværskrise, vi kan arbejde med.
Det kan vi arbejde med sammen
I samtalerne kan vi blandt andet arbejde med:
• sorg, savn og afmagt
• vrede og følelsesmæssigt pres
• tankemylder og uro
• dine reaktionsmønstre og din kommunikation
• hvordan du passer på dig selv midt i konflikten
• hvordan du bevarer kontakten til den forælder, du ønsker at være
For mange bliver det vigtigt at skelne mellem:
Det, jeg kan påvirke.
Det, jeg ikke kan kontrollere.
Og det, jeg stadig kan være for mit barn.
Målet er ikke, at situationen skal holde op med at gøre ondt.
Målet er, at den ikke behøver styre hele dit liv.
Et særligt fokus på fædre
Jeg tilbyder samtaler til både mødre og fædre, men har en særlig interesse for mænd, der står i en samværskrise eller oplever at miste kontakten til deres børn.
Mange mænd er vant til at forsøge at løse problemer. Men nogle situationer kan ikke løses hurtigt – og netop dér kan afmagten blive voldsom.
Hos mig behøver du ikke kende de rigtige ord eller vide præcis, hvad du har brug for.
Vi starter dér, hvor du er.
Samtalen handler om dig – ikke om at føre din sag
Jeg tilbyder psykoterapeutisk støtte og samtaler.
Jeg yder ikke juridisk rådgivning, tager ikke stilling til familieretlige afgørelser og foretager ikke børnesagkyndige vurderinger af dig, barnet eller den anden forælder.
Du må naturligvis gerne tale om det, der sker i din sag.
But terapien er dit rum – ikke endnu et sted, hvor sagen skal føres.
Samtaler ved samværskrise
Individuel samtale på cirka 60 minutter, hvor du
har et fortroligt rum til dig, der står i konflikt om samvær, har mistet eller fået begrænset kontakten til dit barn eller oplever, at relationen til dit barn er under pres.
Samtalerne kan stå alene eller være en del af et længere forløb.
Første samtale
Den første gang bruger vi på at forstå din situation og finde ud af, hvad der fylder mest for dig lige nu.
Du behøver ikke fortælle hele historien kronologisk, og du behøver ikke have dokumentation eller papirer med.
Du skal bare komme, som du er.
Du er velkommen til at kontakte mig og høre, om jeg kunne være den rette at tale med.
.png)

